Gå til hovedindhold

Om fonden

Ren Horsens Fjord-fondens formål er at bringe livet tilbage i Horsens Fjord gennem en bred vifte af naturgenopretningsinitiativer.  

Hvordan fungerer fonden?

Ren Horsens Fjord-fonden er en særskilt kommunal konto, som alle kan indbetale et valgfrit beløb til.

Horsens Kommune bidrager fra 2024 årligt med 500.000 kr. i indtil videre tre år. Hvert år afrapporteres, hvor mange penge der er kommet ind via fonden, og hvad de er blevet brugt til.

Sådan bruger vi pengene

Pengene, vi samler ind, skal gøre nytte. Vi bruger dem derfor på at søsætte og støtte initiativer, der gør Horsens Fjord godt. Helt konkret arbejder vi på og for at: 

bevare og genoprette økosystemer,
reducere forurening,
fremme bæredygtig adfærd,
støtte forskning og overvågning
skabe en bred tilgang til vandmiljøforbedringer.