Gå til hovedindhold

Vær med til at klargøre sten til fjordens nye stenrev

Vær med til et par hyggelige timer på havnen, når vi mandag d. 23. juni hjælper livet i fjorden ved at sortere plast, beton og fliser fra donerede marksten, inden de bliver lagt ud på bunden af fjorden.

Vær med til et par hyggelige timer på havnen, når vi mandag d. 23. juni hjælper livet i fjorden ved at sortere plast, beton og fliser fra donerede marksten, inden de bliver lagt ud på bunden af fjorden.

Al hjælp er værdsat og alle kan være med. Når bunkerne med sten er blevet gennemgået, er de klar til at blive lagt ud i fjorden, hvor stenene bidrager til et mere varieret liv på havbunden.

Stenene er gavmildt doneret af borgere og landmænd og ligger ved stenbanken på Horsens Havn. Vi har hjælp af store maskiner, så arbejdet er overkommeligt, men trods alt fysisk.

Vi sørger for kolde (og varme) drikkevarer, sandwiches og arbejdshandsker til dem, der er tilmeldt – bare du sørger for praktisk tøj. 

Hvor: Horsens Erhvervshavn, Ove Jensens Alle 46, 8700 Horsens, 8700 Horsens. 

Hvornår: Mandag d. 23. juni fra kl. 17.00-19.00 (vi slutter, så du kan nå hjem og fejre Sankt Hans)

Tilmelding senest d. 22. juni, hvilket sker ved at sende en mail til jlu@horsens.dk.

Eventet afholdes af Horsens og Omegns Sportsfiskerforening v. Jan Karnøe i samarbejde med Ren Horsens Fjord-fonden og Horsens Kommune.