Gå til hovedindhold

Sammen kan vi give fiskene nye hjem. Og fjorden nyt liv.

Forestil dig en fjord, hvor alting er i bevægelse. Små fisk, der piler igennem skove af ålegræs. Muslinger og snegle, der klæber sig til lange stenrev. Fugle, der dykker for at finde føde til sig selv og ungerne. 

Forestil dig en ren Horsens Fjord. Det skal Ren Horsens Fjord være.  

Hvorfor ålegræs og stenrev?

Ved at plante ålegræs og etablere stenrev ønsker vi at forvandle en død havbund til en, der kribler, krabler og spræller. Ålegræsset tjener som leve- og gemmested for småfisk og fiskeyngel, mens stenrevene giver muslinger, snegle, skaldyr og havørreder mulighed for at gemme sig over, under og i revene. 

Samtidig beskytter stenrevene ålegræsset, som – udover at være vigtigt for dyrelivet – binder CO2 fra luften på samme måde som skovene på land.

Apropos land

Initiativerne under vandet kan selvfølgelig ikke stå alene. Derfor arbejder vi fortsat med initiativer over vandet og omkring fjorden, som kan forbedre vilkårene under vandoverfladen.